stifinder
malerier
2021
110 × 110 cm
43.31 × 43.31 in
Medier:
akryl
hørlærred
| 12.500 DKK |
14 dages fuld returret
Gratis fragt på ordre over 1000 DKK
Et dramatisk og drømmende landskab, hvor naturens elementer mødes. Anja Hemmingsen fører beskueren gennem et univers af dramatiske bjergtoppe, faldende regnlinjer og spejlingers ringe i vandet, opdelt af en lysende gul sti og markante kontraster mellem liv og forgængelighed. Nederst forankres komponeringen af et rytmisk, næsten vævet mønster i dybe blå nuancer. Værket skaber en fascinerende balance mellem det grafiske og det poetiske.
Et originalt maleri af kunstner Anja Hemmingsen
Det strukturelle i maleriet er ledestjernen i Hemmingsens værker, men udgangspunktet er altid et virkeligshedsmotiv. Det kan være fotografier, postkort eller udklip fra bøger og blade. F. eks. Kan bjergmotiverne føres tilbage til geografisk og topografisk bestembare naturfænomener. Men beskueren har ingen mulighed for ud fra det færdige resultat at slutte sig til en bestemt naturinspiration.
Farven er hos Anja Hemmningsen det, der gennem sine glidende nuancer, modsat rettet penselskrift og frem for alt i sin stoflighed driver hendes kunstneriske ambitioner og udfordrer beskueren til at acceptere virkninger der går ud over eller ligefrem på tværs af det dekorative.
Anja Hemmingsen har flere gange deltaget i censurerede udstillinger bl.a den statsanerkendte Kunstnernes Sommerudstilling (KS) i Janusbygningen.
Skrevet af kunsthistoriker Erik Mortensen